Silkeborg Business
Styrket formidling om iværksætteri.
Silkeborg Business er en forening af Silkeborg kommune med omkring 1000 medlemmer, der arbejder aktivt på at fremme iværksætteri og erhvervsudvikling. Deres mål er at skabe de bedste betingelser for nye og eksisterende virksomheder og iværksættere i kommunen.
Udfordring.
Silkeborg Business ønskede at styrke deres tiltrækningskraft over for iværksættere og virksomheder, der overvejede at etablere sig i Silkeborg. De havde brug for en video, der kunne formidle deres budskab om de forskellige tiltag og hjælpeordninger for iværksættere og samtidig inspirere til at vælge Silkeborg som etableringssted.
"TEXTA har hjulpet os med at optimere vores måde at tilrettelægge en mere struktureret kampagne på. Et arbejde, vi selv har forsøgt at udvikle, men hvor vi manglede at tage de sidste skridt til mere målrettet at generere leads."
Løsningen.
Vi udviklede en videostrategi med en lang række videotiltag, som blev delt op i steps. Første step var at få styrket fortællingen om Silkeborg Business og iværksætteri, og det skulle gøres gennem en brandvideo med storytelling som central tema. Historien fokuserede på mangfoldigheden af iværksættere, der findes i alle størrelser, stadier og brancher, og hvordan Silkeborg Business er dedikeret til at hjælpe dem med at lykkes. Videoen fremhævede de forskellige tiltag, rådgivning og ressourcer, som Silkeborg tilbyder for at styrke iværksætteri.
Resultat.
Videoen er blevet effektivt værktøj til at styrke fortællingen om iværksætteri i Silkeborg. Planen er, at den skal deles på Silkeborg Business' hjemmeside og have en central rolle her, men også på de sociale medier samt i præsentationer og markedsføringskampagner.
Resultatet skal gerne blive at Silkeborg Business oplever en stigning i interessen fra iværksættere og virksomheder, der overvejede at etablere sig i Silkeborg - eller som allerede er startet i Silkeborg, men måske gerne vil have hjælp til at stå stærkere. Videoens storytelling-tilgang er en styrke, som skal bruges til at skabe en stærk forbindelse mellem målgruppen og Silkeborg som etableringssted. Fortællingen om at "alle iværksættere er velkomne" og Silkeborgs engagement i deres succes skal tale direkte med målgruppen og tiltrække flere til området.
Sammen med Silkeborg Business vil vi fortsætte med at udvikle indhold og strategier for at fremme iværksætteri og erhvervsudvikling i Silkeborg Kommune.